Grænsen for tolerancen befinder jeg mig meget tæt på og hvis jeg kunne hoppe på stedet og skrige ville jeg gøre det, men det kan jeg ikke fordi jeg så ville vække hele mit kollektiv.... så i stedet har jeg iført mig et blomstret forklæde og gør nu rent, nynnende ”killing me softly".
Det har ellers været en ganske flot dag med sol og sang og forfriskende mild og summende luft (buzz said the bee) og fuglefløjt og forårsfornemmelser. De her moustache-kasser har jeg flyttet:


Ingen kommentarer:
Send en kommentar