HOLDING ON, LETTING GO

Oh, what a rainy day, kend din sky, jeg sidder og kigger på den opdigtede landsby og drikker lilla heksebryg, "Heksemutter lod en tudse riste som en ren karusse. Rimme rum, rimme rum, røg i ringe, uhm, uhm, uhm." Nu er det mørkt. I'm freaked out and I don’t know why, except I do know why;
strangers in the night og hele tiden, det føles ikke rigtigt, ej heller er det behageligt. Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår hvad du siger, men jeg kan ikke lide tonen, bum bum suspicious, det er jeg. Du er forvirret, jeg er forvirret, hvor er det kønt; i går lugtede her af mariehøns, i dag lugter her af regn, It comes and goes I wouldn’t trust it. En rød ballon er bundet om mit håndled, jeg vil ikke se den forsvinde, jeg har ikke blinket i meget lang tid. Jeg står på heksens håndbog, luften er fugtig, kan du høre ekkoet? Jeg drømte at du lå i min seng, jeg er egentlig rimelig uimponeret, jeg glædes ikke derved; det siger jeg til mig selv, men det passer ikke. ”Hvem er det der fortryller dette møde? Er det min hjerne, som er bleg og grå, der selv får lysets farver til at gløde, som andet end den sommerfugl jeg så.”