søndag den 14. oktober 2012

what a day, what a night

Klister klister klister: I dag trådte jeg på tandpastatuben, så duftede der stærkt af pebermynte, nu klistrer det til mine fodsåler, mit hår klistrer til min lipgloss og jeg har tapetklister på mine bukser, det ser jeg nu da solen skinner på mig. Det er blevet efterår, bladene laver mærker i asfalten, jeg har det boblende og totalt fænomenalt fantastisk men samtidig fuldstændig flyvende og fladmast, jeg er overvældet. Oh what a day, what a night, sådan har jeg det meget i øjeblikket, jeg glider hen ad gulvet og hopper usammenhængende til Solution (Chappaqua), farverne flyver som små ivrige fugle rundt om mit hoved og overdøver mine tanker. Det ligner at fuglene falder ned af i cirkler, måske er det fordi jeg står den forkerte vej eller vender på hovedet, svævende, jeg forestiller mig sæbebobler eller en karussel, rundt og rundt og rundt, if I can't have you, lalala. Det er sjovt, for hver gang jeg kigger dig i øjnene forandrer du dig, pling pling shiny og sparkling, ”Thou know’st the masque of night is on my face” siger Juliet til Romeo, jeg har lidt svært ved at skelne desperation fra sande blink, man kan finde synonymer for meget. Sig det nu, call it love, det er mig der vinker til dig, jeg beholder hatten på og prikker til dig på afstand, skal vi danse ned ad gaden -dances at a gathering-, unzip the dress; det kunne være så flot, jeg laver pliéer i søvne og piruetter mens jeg venter, jeg er lige ved at miste balancen. Oh, at hive pastelfarvede hjerte-citat-pastiller op af lommen, hvilken charme. 'Panisk ynde', picked apart, at være passioneret, jeg koger giften sammen med suppen, du er så smuk og dejlig. "Look at me. I just can’t believe what they’ve done to me. We could never get free. I just wanna be. I just wanna dream."At fatte frustrationen det er der noget fint og forunderligt over, jeg tog mig selv i at sidde og banke hovedet ind i en lampe og sofistikeret det end måtte have set ud, er jeg ikke specielt oplagt til den slags destruktive indfald. Strengen klinger ustemt, lyden er sløret og sammensmeltet, det sitrer i min krop, savner dig, jeg insinuerer ingenting. Sunshine outside my window, "Monday morning wake up knowing that you've got to go to school" På min vej gik jeg forbi en mand med en absurd karikeret 'jeg har opgivet alt attitude' iført en hvid t-shirt med teksten: every damn day I can do it, og så blev jeg alligevel lidt glad, forhåbningsfuld måske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar